Hvorfor skal moden op på et podie og vises frem? Virker traditionel markedsføring og gammeldags salgskanaler mere? Er modefilm det ’nye’ inden for fremvisning, eller er det bare ét skridt på vejen mod en ny virkelighed?

Diane Pernets ”Shaded View On Fashion Film” hylder denne udtryksform gennem en regulær festival for modefilm. Store sponsorer og lanceringer i Tokyo og Paris er med til at trække opmærksomhed til filmene som små kunststykker, og mange af de store huse er sprunget med på bølgen. I onsdags lagde Diane Pernet et direkte link op på hendes indflydelsesrige blog, asvof.com, med Barbara i Gonginis nye SS/11-film, og vi besluttede os for at tage ud og besøge Barbara.

Valby: Et ørkesløst industriområde, hvor man ellers ikke umiddelbart skulle tro, at noget kreativt kunne trives. Tværtimod. Her er huslejen lav og tomme bygninger med lys og højt til loftet lokker flere og flere designere og kreahoveder til. Inde bag et gammel fødevarelager og op ad slidte trapper i 70’er farver finder vi Barbara i Gongini og hendes showroom. Hvidt og lyst med Dogville-lignende streger på gulvet, der markerer, hvilken funktion de forskellige rum har og deres fysiske afgrænsning.

På hvide træpaller midt i rummet ligger hendes fine tasker og rå elastiksmykker, og tøjet hænger på stativer i en halvcirkel rundt om. Og hvilket tøj. Barbara har altid arbejdet i sort, hvidt og med enkelte nuancer af grå som de bærende farver. Hun har en nordisk tilgang til sit konceptuelle design, som giver kreationerne en renhed trods de mange detaljer.

”Det handler om at knække koder og finde nye veje. Vi gør det på vores egen måde, og når man som os arbejder så meget i sort, så bliver udfordringen at variere metervarerne”, siger Barbara.

Mærket er delt i ”Black Line”, en ung, basic line, hvor de arbejder meget i jersey og med sustainable fremstillingsmetoder og genanvendelsesdesign, og i ”Main Line”, hvor, som hun siger, ”vi kan få lov til at lege mere og være helt udknaldede!”.

Der er en rød tråd de to kollektioner imellem, og designdetaljer og idéer drypper fra den vilde Mainline og ned i den mere anvendelige (og billigere) Black Line. Fx har de arbejdet meget med helt let og svævende jersey i kvadrater, og på basis af en kreation fra 2008 – ét 21m langt stykke med udskæringer, der kunne rulles op og sættes på utallige måder afhængigt af bæreren – kom de frem til nogle fine T-shirts og toppe. Ryggen var eksempelvis skåret kvadratisk, og den kunne sættes på flere forskellige måder. Tøjet er womenswear, men det er så tilpas androgynt, at flere styles bliver brugt lige så flittigt af hankøn.

Stofferne sources fortrinsvis i Japan, hvor de har strenge regler for farvning og behandling af materialer, og Barbara i Gongini er nu 75% sustainable.